Bryd muren

Uddrag fra ny bog af Povl Christian Henningsen og Kresten Schultz Jørgensen

Gider de at høre på dig?

Selv om man er nok så forberedt på at lave en god præsentation, sker det, at de kikser. Hvorfor? Helt simpelt, fordi de fleste præsentationer sker i modvind! Ny bog sætter fokus på, at personlig formidling rummer masser af modvind.

Du er dagens hovedtaler, og du har forberedt en rigtig flot præsentation, som kommer hele vejen rundt om emnet. Men tilhørerne er måske kun til stede, fordi chefen sagde, de skulle, måske har halvdelen pisketravlt og den anden halvdel ikke sovet nok, måske kommer du fra en upopulær afdeling, måske har du engang afskediget nogens fætter, eller måske ville nogle af dem hellere selv have været hovedtaleren …

Bryd muren – Guide til kommunikation i modvind af Povl Christian Henningsen og Kresten Schultz Jørgensen kan hjælpe med at vende modvinden til medvind!

Vi bringer her et kort uddrag fra bogen:

Tre selvskabte selvmål, man skal undgå som oplægsholder:
Der findes forstyrrelser, som du kan og skal undgå. Det kan du også sagtens.

1. Dine slides virker ikke … overhovedet.
Vi taler om it-udstyr, der slet og ret ikke virker: En bærbar, der ikke vil starte, ikke vil forbindes til projektoren i loftet, ikke vil vise dine slides på storskærmen, og dig, der står svedende ti minutter over det aftalte starttidspunkt.
„Det forstår jeg ikke,“ siger du. „Det virkede derhjemme.“ „Det er typisk. Det sker altid for mig. Simpelthen typisk.“ „Den er lige ved at være der. Bare vent ti minutter. Mit oplæg er intet værd uden mine slides.“

Well … Hvis du er afhængig af dine slides (og det håber vi ikke), er der ingen undskyldning for, at de ikke virker. Mød op dagen før. Send dem til arrangøren dagen før. Mød to timer tidligere. Hvad som helst. En svedende, nervøs oplægsholder, der er allermest optaget af sine egne slides, er bagud mindst 1-0 fra starten.

 
2. Du kommer for sent.
Nogle venter synligt irriterede, nogle har forladt lokalet – og der kommer du susende, uden mulighed for at fornemme stemningen, lokalet og tilhørerne. Du er igen bagud 1-0, om ikke andet så på at have spildt andre folks tid.
„Det var ikke til få en taxa,“ siger du sikkert. „I tror, det er løgn: Først ville min bil ikke starte, så kom Falck ikke, og så kørte min kollega mig det forkerte sted hen …“

Ja. Det tror tilhørerne helt sikkert er løgn. I hvert fald er de ligeglade. Du har spildt deres tid, og dine selvoptagede undskyldninger gør kun det hele endnu værre. Sig undskyld, kort – og kom så i gang.

3. Du forveksler dit publikum med nogle andre.
„Det er fornøjelse at være her i Thisted … nåh nej, Skive.“ „Tak for ordet, Tove. Nåh nej, Grethe.“ Hvad kan vi sige? Du er ikke blot bagud 1-0. Kampen er reelt forbi. Det er meget svært at komme tilbage fra det udgangspunkt.
Vi kender en mand fra teatermiljøet i København, der holder mange foredrag (tilsyneladende mest fordi han er kendt fra tv, ikke fordi han egentlig er særligt god til foredrag). Han leger – måske fordi han har holdt så mange foredrag gennem årene, at det er begyndt at kede ham – en leg med sig selv, der handler om at komme så sent af sted som muligt, særligt hvis han skal til Jylland. Han fortæller det selv til andre oplægsholdere, gerne over en kop kaffe i IC3-togets businesskupé.
Men for det første: Det er jo ikke sympatisk. Det er også direkte dumt og kan mærkes, fordi man uvægerligt virker uforberedt, når man skødesløst kommer susende ét minut over aftalt tid, hver gang.

Det var de selvskabte selvmål. Dem skal du bare undgå.

Venlig hilsen
Gyldendal Business