Toplederne råber på idéer

Krisen har skubbet til topledere verden over, der nu søger ind i organisationen efter de gode idéer til, hvordan virksomheden skal udvikle sig. Måske de skulle overveje, hvad det egentlig er, de betaler medarbejderne for.

Ejendomsmæglerne regnede den ud ret hurtigt. Hvad gør man på et marked, hvor ingen pludselig længere vil købe boliger? Man bliver ejendomsudlejer i stedet.

Den slags strategisk fornyelse har hele 86 procent af de danske virksomheder prøvet kræfter med siden finanskrisen slog til. Det fremgår af en undersøgelse blandt 140 danske topledere, som headhunterne Odgers Berndt-son har gennemført.

Undersøgelsen "Ledelsesudfordringen 2009" giver et snapshot af udfordringerne i direktionerne netop nu. Ikke overraskende oplever langt de fleste topledere krisepresset og skal på den ene side håndtere en smuldrende økonomi og motivation blandt medarbejderne, mens de samtidig skal finde på nye løsninger, der kan sikre nye indtægtskilder.

Artikeludsnittet er bragt med tilladelse fra Business.dk. Læs hele artiklen her



Gyldendal Business | Klareboderne 3 | DK-1001 København K | +45 3375 5555 | business@gyldendal.dk