Klimaændringer vil koste i forsikringer

Forsikringsselskaberne må regne med mellem 25 og 50 procent stigning i skadeudgifterne frem til 2020, mener koncernchef i Trygvesta Stine Bosse.


LONDON. Fremtidens klimaændringer som følge af global opvarmning på grund af øget udslip af CO2 vil give forsikringstagerne en betydelig ekstraregning, mener topchefen i Nordens næststørste forsikringsselskab, TrygVesta, Stine Bosse.

Hun er ikke bleg for at sige, at de danske forsikringsselskaber må imødese en milliardregning de kommende år, hvis de skal dække skader for kunderne, når hustage blæser af, bygninger braser sammen og vand trænger ind i kældre eller oversvømmer hele byområder som i Greve for et par år siden. Og i sidste ende er der kun kunderne til at betale, for forsikringselskaberne skal også tjene på forsikringer.

Stine Bosse peger på, at Danmark ligesom resten af verden i stigende grad må regne med mere ekstremt uvejr med alt fra voldsomme storme og kraftige regnskyl til oversvømmelser.

»Det bliver meget dyrere for husejere, landmænd, virksomheder og alle andre at tegne forsikringer, dvs. bygnings- og bilforsikringer,« siger koncernchef Stine Bosse.


Artikeludsnittet er bragt med tilladelse fra Business.dk. Læs hele artiklen
her



Gyldendal Business | Klareboderne 3 | DK-1001 København K | +45 3375 5555 | business@gyldendal.dk